Vi har en Volvo V70 TDI årgang 1999. Den har gået 540000 km. Siden vi købte den i 2003 ved 320000 km har vi udskiftet: motor, turbo, Diesel dyser, generator, vandpumpe, bremser på alle 4 hjul 3 gange, forrude, dæk 5 gange, fælge, tandrem 2 gange, olie og olie filter et utal af gange, gearstang, olie på automatgearkasse 2 gange, 1 forlygte, 1 tågelygte, styrekugler begge sider, wishbobes begge sider, bremseslanger foran, kulsæt i denerator, diesel el ventil, generator, ventil for trykregulering i turbo, alle pærer i intrumentlys + diverse som jeg ikke husker detaljerne om.

De 2 viske vaskere på forlygterne er defekte og det samme er bagerste vinduesvisker motor. Gearkassen er efterhånden så slidt at den skal renoveres. Der er rust pletter i højre side af vognen og alle kalibre og bremseskiver skal skiftes.

Men derudover er det faktisk en god bil som jo, med campingvognen og alt hvad dertil hører (6 cykler, fortelt, telt, madvarer, tøj til 6 personer, 6 personer, bøger og blade, drikkevarer, solsegl, soveposer, håndkælder, toiletartikler, borde, stole, ligge stol, strandstole, bestik og service til 6 personer osv osv…)) har trukket os ned og op i EU adskillige gange. Faktisk hvert år siden 2003. Også i år: Nu under vores nyligt afholdte ferie steg temperaturen i kabinen til 45+ hvilket indikerede at klimaanlægget ikke fungerer. Derfor blev så klima anlæggets filter skiftet i Horw ved den lokale mekaniker: Pilatus Garage. Under hjemrejsen (nordover mellem Kassel og Hanover) eksploderede Turbo — Intercooler slangen med en meget kraftig røgudvikling til følge. Slangen er nu skiftet efter at have været repareret midlertidigt med Gaffa Tape. Line, Kennet, Anne og Jakob skulle til Soltau på en mini weekend dagen efter vi kom hjem og ved Åbenrå N afkørslen faldt generatorens kilerems skive af.

CH vil at vi køber en ny vogn. Jeg vil beholde Volvoen. Jeg mener at det er billigere at beholde den selv om der løber reparationer på regelmæssigt.

Og så kommer man sgi til at holde af sådan en bil.

Så indtil videre beholder vi den!